Teknovation Logo
robot

 
  • Den aktuelle udgave af Teknovation omfatter blandt andet en større artikel om de seneste investeringer hos Metafix, der blandt andet har indkøbt en ByStar Fiber 3015-laserskæremaskine fra Bystronic.

23. august 2019, kl. 15:39 

Hurtig skæring af fine filterhuller

teknovationNr. 11 - 2019   Pladebearbejdning er omdrejningspunktet i den aktuelle udgivelse, hvor der blandt andet stilles skarpt på de seneste opgraderinger hos Metafix i Hadsund. Læs også Ib Andresens tilbageblik på 52 år med Ib Andresen Industri, Industrie 4.0-tiltag hos AP&T, Trumpf-laserkursus hos ODIN Engineering med meget mere.


Metafix har videreudviklet deres kompetencer i kraft af de aktuelle installationer af en Bystronic ByStar Fiber 3015 seks-kilowatt laserskærer, faciliteret af Bystronic-salgsrepræsentant Mogens Olsen, som også står bag leveringen af en Xpert 80-kantpresse.

Derved er der for alvor kommet fart over feltet og flere muligheder for eksempelvis at leverer emner med rigtigt mange huller produceret rekordhurtigt, fremhæver virksomhedens direktør Thomas Vejborg.

Et eksempel på mulighederne er fremstillingen af filtre til en applikation med udsugning af luft, hvor maskinen har rykket produktiviteten væsentligt, lyder det fra direktøren.

Nærmere bestemt skærer den ved hjælp af skanningsteknologi omkring 2.300 styk 1 gange 1 millimeter huller med et mellemrum på 1 millimeter i 1 millimeter aluminumplade på 1 minutter og 35 sekunder. Og det vel at mærke ved anvendelse af kun 40 procent af maskinens outputeffekt.

Den seneste kantpresse supplerer de eksisterende Amada-løsninger, og udgør således både en udvidelse af kapaciteten, samtidig med at Metafix - gennem den indkøbte Bystronic-software Bysoft - nu kan udlægge emner til skæring med tanke på optimal bukning efterfølgende, samt sende programmer ud til maskinerne automatisk, påpeger Thomas Vejborg.

Pladebearbejdningstemaet kommer i det hele taget vidt omkring, ligesom der er specialsider om overfladebehandling og slibning, transmissionsteknik og køle-/smøremidler i den aktuelle udgave.

Se allerede nu online-udgaven af 11/2019 ved at følge lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik