29. april 2024, kl. 16:04
Euromilling A/S ved Tølløse har fået leveret deres seneste investering, en tre meter Amada HRB1703-bukkemaskine, som afløser en ældre Amada med seneste teknologi.
Et bukke-generationsskifte er aktuelt gennemført i Tølløse på Sjælland, hvor maskinbyggeren Euromilling nu afløser en aldrende bukkemaskine med seneste teknologi fra Amada i form af model HRB1703 på 3 meter og 170 i tonnage.
HRB-serien fremhæves for sit automatiske bomberingssystem, Auto-Crowning, maskinens længdenøjagtighed, og vil blive taget i brug efter endt installering og indkøring.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Bukkemaskinen har på styringen den seneste brugergrænseflade, der forenkler og guider al betjening, så ufaglærte operatører kan køre maskinen som en ekspert, fremhæver Amada Denmark.
HRB-serien er desuden udrustet med ECO-inverter til start/stop, hvilket medfører reduceret energiforbrug på mellem 5 og 40 procent og reducerer støjniveauet.