Teknovation Logo
robot

 
  • Vinder ved DM i Skills inden for CNC-fræsning er Noah Borup Thayssen, der til daglig er industriteknikerlærling ved Grundfos, og løbende er på skoleophold ved Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

20. april 2024, kl. 15:42 

DM-vindere i drej og fræs er fundet

Efter tre intense konkurrencedage kulminerede DM i Skills 2024 lørdag med kåringen af danmarksmestrene i de forskellige fag, herunder vinderne fra industriens ti konkurrencefag, hvor der inden for industriteknikerområdet både var en vinder inden for CNC-drejning og -fræsning.


Industriens Uddannelser var hurtigt ude med offentliggørelsen af årets vindere inden for industriens områder lørdag, straks de var kendte. Her fremhæves blandt andet to vindere inden for industriteknikerlærlingefagene drejning og fræsning.

Og inden for CNC-fræsning var vinderen Noah Borup Thayssen, der er industriteknikerlærling ved Grundfos, og følger undervisningen i faget ved Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


På CNC-drejesiden blev årets DM-vinder Oscar Dahl Nielsen, der er industriteknikerlærling ved SB Stål ApS, mens skoleugerne gennemføres ved Tech College.

Til alle årets deltagere lød der ros fra alle sider, for deres engagement, flid og ikke mindst evner, som de besøgende løbende har kunnet besigtige under konkurrencerne torsdag og fredag i Roskilde. Det gælder således også årets øvrige deltagere ved DM i Skills for industritekniker; Marko Simic, ZBC/Emerson Automation Solutions, Nikolaj Lindgaard Pedersen, Herningsholm Erhvervsskole & Gymnasier/ECM Industries A/S, Frederik Winther, Roskilde Tekniske Skole/Poul Johansen Maskiner A/S, og Mathias Rytter Kjeldsen, EUC Nordvest/Thisted Maskinteknik.

Inden for de metalindustrielle uddannelser var der også guld til klejnsmedelærling Jakob Østergaard Nielsen, Damgaard Metal A/S/Hansenberg, karrosseriteknikerlærling
Mads Kryger, Bil & Co./College 360 og automatikteknikerlærling Elias Sejergaard, Vestas Wind Systems A/S/TEC, der ligeledes fik overrakt deres guldmedaljer af SkillsDenmark-formand Søren Heisel, formand for Euroskills Poul Nyrup Rasmussen og Roskilde-borgmester Tomas Breddam.

Næste DM i Skills holdes i 2026 i Hjørring, da Danmark i 2025 skal være vært for EuroSkills, som bliver holdt i Herning.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik