26. marts 2024, kl. 14:34
Edeco slår aktuelt et slag for Optimill Tro-Uni fra tyske Miller, der er en højtydende fræser til dynamisk fræsning, fremhæver den skandinaviske forhandler.
Brugere med behov for pindfræsere til dynamisk fræsning er i fokus hos Edeco p.t. i forbindelse med et fremstød for Millers Optimill Tro-Uni, der anbefales af forhandleren til dynamisk fræsning.
Programmet omfatter 5-skærs-fræsere i længderne 3, 4 og 5 gange dybde, og designet med spåndelere for at give kortere lettere spån. Fræseren har ujævn tanddeling samt forskellige spiralvinkler.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Edeco påpeger, at da dynamisk fræsning er en programmeringsmetode, hvor en lille radial skæredybde, høj skærehastighed samt relativt høj tilspænding benyttes, er målet også at øge produktiviteten samt øge værktøjets livstidslængde.