Teknovation Logo
robot

 
  • Danske Jens Thing hentes til Tornos Group, hvor han senest primo 2021 tiltræder som CSO.

13. august 2020, kl. 07:16 

Jens Thing bliver Tornos-CSO

Schweiziske Tornos meddeler, at danske Jens Thing, der er hentet fra en direktørstilling ved Haas Automation Europe, og før det også havde ledende stillinger ved schweiziske Mikron, i starten af 2021 tiltræder som Chief Sales Officer, CSO, hos Tornos.


CNC-maskinfabrikanten Tornos Group, der i Danmark er repræsenteret ved WM Machines, får inden for det kommende halve år en dansker i koncerndirektionen.

Det sker, når den hidtidige direktør i Haas Automation Europe, der har hovedsæde i Belgien, 56-årige Jens Thing tiltræder som CSO, senest i starten af 2021, oplyser koncernen.

Interessen for teknologi, og herunder ikke mindst sammenhængende mellem Cad-/Cam-løsninger og effektiv metalbearbejdning har Jens Thing bragt med sig fra Danmark, men siden suppleret baggrunden med en MBA.

Jens Thing har således tidligere været i en schweizisk værktøjsmaskinproducents organisation. I årene fra 1994 til 2014 har ansættelserne således været i forskellige ledende, fortrinsvis salgsorienterede stillinger hos Mikron.

Fremadrettet gælder det altså salgsdirektør-stillingen ved Tornos, der har hovedsæde i Moutier. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik