Teknovation Logo
robot

 
  • Cobot Lift er en af tre danske blandt de i alt 21 Award-modtagere.

7. maj 2019, kl. 11:48 

21 idéer til sikre cobots iværksættes

Der er nu udvalgt 21 idéer ud af ialt 75 ansøgere, som hver især har givet deres bud på idéer relateret til sikker, kollaborativ robotteknologi i det europæiske projekt COVRs første ansøgningsrunde.


I forbindelse med det europæiske projekt COVRs er nu hædret 21 idéer, som hver især er tildelt en såkaldt Award, og dermed en finansiering på op til 150.000 euro - cirka 1,1 millioner kroner - som følger med.

"Projektet har skabt meget bred interesse, hvilket vi også kan se, ved at vi har modtaget ansøgninger fra industri, universiteter og sågar advokatfirmaer," siger Aske Bach Lassen, som er projektleder hos Teknologisk Institut, og som leder COVR fra instituttets side.

Han ser de mange ansøgninger som et vidnesbyrd om, at netop sikkerhed inden for kollaborative robotter står øverst på mange danske og europæiske virksomheders dagsorden, tilføjer han.

De 75 ansøgninger kommer fra lande i hele Europa heriblandt Frankrig, Holland, Italien, Spanien og Schweiz. Blandt de 21 vindende virksomheder repræsenterer tre af dem Danmark: Cobot Lift, Life Science Robotics og Enabled Robotics.

Nu skal de vindende virksomheder iværksætte deres idéer, der skal være med til at øge sikkerheden for de mennesker, der skal arbejde i samspil med robotter. Til at komme i gang bliver de inviteret hos den nærmeste partner i projektet.

"Det næste skridt for de danske virksomheder, som er blevet tildelt en COVR Award, vil være at mødes med Teknologisk Instituts eksperter inden for robotsikkerhed for at modtage vejledning i forhold til, hvordan sikkerhed kan forbedres og valideres for deres respektive applikationer," fortæller Aske Bach Lassen og tilføjer:

"De forskellige projekter vil afføde en masse erfaringer med sikkerhed og validering af denne, som vil blive samlet af COVR-projektet og stillet til rådighed for den europæiske industri gennem en online platform: COVR Toolkit".


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 

   

 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik