
8. september 2025, kl. 07:18
Stork Drives er 11. september værter for seminaret; "Valg af rette transmissionssystem", som holdes i Lyngby i Classic Car House, og har dr. Urs Kafade som hovedtaler.
DJ Stork Drives ApS er 11. september værter for seminaret; Electrical Drive Systems: How to Choose the Right One and Why It Matters, der som antydet i temaet holdes på engelsk, men naturligt henvender sig til en række af firmaets danske kunder, og holdes i Classic Car House i Kgs. Lyngby.
Deltagerne kan forvente, at få inspiration til rette valg af elektriske drivsystemer, og herunder nøglefaktorer, der ofte overses af ingeniører og indkøbere, samt hvordan man opnår den højeste langsigtede værdi af sine investeringer.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Hovedtaler er schweiziske dr. Urs Kafader, Maxon Motors, som til daglig er lede af Maxons uddannelsesafdeling, og han fremhæves som en af de mest erfarne eksperter inden for drevteknologi.
Ud over dr. Urs Kafaders erfaringer kan man ved seminaret vente at drage fordel at af møde ti øvrige eksperter fra Stork Drives, som dagen igennem vil være tilgængelige for at debattere specifikke applikationer i detaljer, fremhæves det i programmet.
Seminaret holdes af to omgange; én formiddag og én efter frokost, så man kan vælge mellem tidsrummet 8.30 til 12, med efterfølgende adgang til showroomet ved Classic Car House eller 12.30 til 16, og så adgang til udstillingen.
Der er stadig enkelte ledige pladser, oplyser DJ Stork Drives' Thomas Radtleff, som afsætter dem efter først-til-mølle-princippet ved henvendelse på e-mailen; thomas.radtleff@storkdrives.com
