
14. august 2025, kl. 19:44
Dansk Robot Netværk, DIRA, tæller ned til årets industrimesse i Herning, og iinviterer medlemsskaren til netværksmiddag, og overrækkelse af DIRA Automatiseringsprisen 2025, den 1. oktober.
Traditionen tro uddeles DIRA Automatiseringsprisen i ulige årstal i forbindelse med HI-messen i Herning, som i år finder sted 30. september til 2. oktober.
Overrækkelsen af prisen, hvor de tre nominerede er henholdsvis Kamstrup, Linak og M&J Recycling, vil denne gang ske den 1. oktober, hvor der holdes netværksmiddag og overrækkelse af DIRA Automatiseringsprisen 2025.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
I hele messeperioden er DIRA naturligt også at finde i hal L, hvor der bydes på en kop kaffe, samt en god snak om netværket, automatisering, robotteknologi og DIRA's medlemsfordele.
