22. maj 2024, kl. 15:28
SKF og EPWR forbereder sig på en bæredygtig racerløbssæson i Scandinavian Touring Car Championship, STCC.
Med Scandinavian Touring Car Championship, STCC, er verdens første 100 prcent elektriske racerbilsmesterskab for standardvogne undervejs.
Det sker med konceptet EPWR, der markerer et væsentligt skridt mod bæredygtig motorsport, fremhæver SKF, der har bidraget med produkter til køretøjerne.
Ifølge SKF øger virksomhedens produkter racerbilernes pålidelighed, hvilket er en central del af producentes arbejde i forhold til at reducere miljøbelastningen i automobilindustrien uden at gå på kompromis med kvaliteten, fremhæves det.
Inden for rammerne af EPWR-konceptet er hovedfokus at tage det originale chassis og omdanne bilerne til højtydende racerbiler gennem innovative genbrugs- og fornyelsesprocesser.
EPWR-teamet har produceret ialt 12 helelektriske racerbiler til årets sæson med STCC-premiere i Gøteborg den 8. og 9. juni.