Micro Flizz fra Igus GmbH, Køln, fremfører energi, data og medier i et kompakt system og giver i den forbindelse mulighed for lange vandringer med relativt små energikæder. Hjertestykket er en speciel energikæde, der via en rulle- eller glidevogn, som befinder sig i metalføringskanalen, forsyner alle forbrugsenheder i bevægelse med medier og styresignaler. Specielle vingeelementer holder kæden sikkert på plads i kanalen. Så snart kæden bøjes (i radius), lægges elementerne fladt ned, så kæden kan køre ud af noten for blødere afrulning. Over- og underdel er klart adskilt, og på grund af at ringe kraftindvirkning minimerer friktion, slitage og støj. Indbyggede plastfjedre sørger ligeledes for blød afrulning. Da systemet er fuldstændig indkapslet og dermed uimodtageligt for snavs, støv og fugtighed samt barske omgivelser, er det især egnet til automatiseringsopgaver, skydedøre, foldeporte, samt til kamera- og studieudstyr og som erstatning for kabeltromler i rensningsanlæg. Den bevægelige ende, der er indbygget i føringskanalen, kan bære op til 50 kilogram, hvilket betyder, at Micro Flizz også egner sig til manuelle arbejdspladser. Således kan eksempelvis værktøj forsynes med alle nødvendige medier og fastgøres forsvarligt, og samtidigt betjenes manuelt med let hånd.
De hidtidige størrelser MF 06 (indvendig bredde 10 millimeter) og MF 08 (indvendig bredde 18 millimetre) er blevet suppleret med størrelsen MF 10 (indvendig bredde 20 millimeter). Med en indbygningshøjde på 275 millimeter og -bredde på 107,6 millimeter er størrelsen ligeledes kompakt. MF 10 giver således energikæder med 75 millimeter radius mere fleksibilitet i forbindelse med kabler med stor diameter (op til 16 millimeter). Standard-kanalsegmenterne er 2 meter lange og fås i henholdsvis i en stål- og i en aluminiumudførelse.
En pressestøbt aluminiumprofil svarende til den, man ser hos de små Micro Flizz-varianter er p.t. under udvikling. Den maksimale hastighed svarer til 6 meter/sekundet, og maksimal vandring er 80 meter, og der kan accelereres op til 50 meter pr. sekund. Micro Flizz-systemets brugervenlighed viser sig også ved, at det kan fastgøres med almindelige 3-T-riller, påpeger producenten.
Flere informationer her