Ud over maskiner fra Mazak og Flextek vil der på Spåntagningsdagen den 17. marts denne gang også være repræsentanter fra DMG Scandinavia hos KJ Værktøj i Odense.

De medbringer højhastighedscentret HSC55 Linear fra tyske DMG, der er den seneste udvidelse i producentens serie af vertikale højhastighedscentre. Maskinen omfatter blandt andet en spindel med 28.000 omdrejninger/minuttet. Den større flangediameter i form af HSK A63 konus forøger samtidig maskinens bearbejdningsstabilitet og tillader både højhastighedsbearbejdning og grov bearbejdning med stor spånvolumen, fremhæver DMG.

Maskinen bygger videre på seriens øvrige centre til højhastigheds-bearbejdning, men med den seneste er her også en løsning til fremstilling af formværktøj af særlig høj kvalitet samt til elektrodefremstilling, påpeger DMG. Og netop værktøjsmagerne er i fokus den 17. marts, når det næste gang går løs med Spåntagningsdage.

Centrets linearmotorer giver acceleration på akserne med mere end 2G op til 80 meter/minuttet i ilgangshastigheder. Sving- og rotationshastigheden på den fem-aksede version drejer med 120 omdrejninger/minuttet og tillader dermed højdynamisk fem-akset simultanbearbejdning.

Se mere om næste Spåntagningsdag her
Tilbage til forsiden