Sidste år deltog mere end 350 personer fra over 120 firmaer i de Spåntagningsdage-arrangementer, som KJ Værktøj A/S afholdte i samarbejde med Flextek A/S og Yamazaki Mazak Danmark A/S. Samarbejdet fortsætter i 2010, hvor der den 17. marts arrangeres den første af en række Spåntagningsdage i Odense, denne gang sammen med værktøjsmagerne i Foreningen af Danske Værktøjsfabrikanter, FDV, samt nu også også maskinleverandøreren DMG.

På dagen vil leverandørerne have de behov, som værktøjsmageren har i dagligdagen i fokus. Det gælder eksempelvis reduktion af opstillingstid, fem-akset præcisionsbearbejdning samt bearbejdning i hærdede og ellers vanskeligt bearbejdelige materialer.

I lighed med de hidtidige arrangementer vil der på maskinerne blive demonstreret masser af live-bearbejdninger, der også vises på storskærm, ligesom arrangørernes teknikere vil præsentere de valgte værktøjsløsninger og stå til rådighed for de besøgende, der vil have vendt problemstillinger. Desuden er dagen et godt sted at netværke og erfaringsudveksle med kollegaer.

Flextek, Mazak og nu også DMG vil på dagen opstille maskiner, der har relevans for værktøjsmagere og deres bearbejdningsbehov. KJ Værktøj præsenterer værktøjsløsningerer fra blandt andet YG´s program af fuld hårdmetal-fræsere, hvor eksempelvis X5070 til blandt andet værktøjsstål indgår ligesom Iscars Finishred hårdmetals skrub-/slet-fræser med variabel fortanding og Iscars miniatureværktøj til præsicionsbearbejdning demonstreres.

Se mere om næste Spåntagningsdag her
Tilbage til forsiden