Fra venstre er det Mazak-direktør Kim Nielsen, Iscars øverste koncernchef, CEO Jacob Harpaz og KJ-direktør Henrik Løftgaard, ved Integrex I-150-maskinen ved lanceringen på Emo.

Når der den 29. oktober står Emo 2009-event som overskrift for den kommende Spåntagningsdag, så skal det tages helt bogstaveligt, understreger de tre arrangører; Flextek, Mazak og KJ Værktøj.

Mazak vil således blandt andet demonstrere fuld femakset bearbejdning på det netop lancerede Integrex I-150 Multitaskingcenter, som i Milano blev demonstreret i en opstilling målrettet fremstilling af medicinske præcisionsdele, der kan erstatte eksempelvis menneskeknogler.

"På Spåntagningsdagen vil vi i vores indlæg demonstrere bearbejdning af præcisionsdele på det kompakte Multitaskingcenter, hvor vi kan køre 20.000 spindelomdrejninger/minuttet med høj stabilitet og lynhurtige værktøjsskift," understreger Kim Nielsen. Mazaks indlæg holdes - i lighed med de øvrige - både formiddag og eftermiddag, så flest muligt kan komme forbi og besigtige bearbejdningseksemplet.

Maskinen vil blive forsynet med en værktøjspakke fra Iscar. Jacob Harpaz glæder sig således over det nære samarbejde i Danmark mellem KJ Værktøj og de to maskinforhandlere, Flextek og Mazak, som han understreger fint supplerer hårdmetalgigantens tilsvarende nære samarbejde med markedets førende maskinleverandører.

Se hele programmet for Spåntagningsdagen her