Teknovation Logo
robot

 
  • DMG MORI nåede i første halvår af 2021 vækst på alle nøgleområder, fremhæver CEO Christian Thönes.

23. juli 2021, kl. 08:48 

Godt DMG MORI-halvår

Årets første seks måneder gav en ordreindgang på cirka 1,25 milliarder euro - omtrent 9,12 milliarder kroner - og det giver sig også til udtryk i de øvrige nøgleregnskabstal i DMG MORI AG, noterer CEO Christian Thönes, der samtidig noterer et rekordstort cashflow og forventer øget fremgang i andet halvår.


DMG MORI slap igennem 2020 med positive tal, trods markant fald i ordreindgangen. Derfor glæder den europæiske del af koncernen sig også over en stigning i ordreindgangen i årets første seks måneder, hvor den er øget med 59 procent i forhold til sidste år, og således har nået næsten 1,25 milliarder euro - omtrent 9,12 milliarder kroner, fastslår øverste Europa-chef, CEO Christian Thönes i forbindelse med offentliggørelsen af halvårs-nøgletallene.

I de første seks måneder af 2021 er der solgt for 933,5 millioner euro, hvilket er 11 procent mere end tilsvarende periode sidste år, og resultatet (EBIT) er forbedret med 27 procent, til 42,2 millioner euro, mens det frie cashflow er klatret til alle tiders rekordhøjde med et plus på 242 procent i forhold til samme periode for et år siden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


For hele året er forventningen i markedet en stigning på 15,2 procent i forhold til 2020, og den rykvind kan DMG MORI-CEO Christian Thönes tilslutte sig, og man venter derfor for 2021 at komme tæt på en ordreindgang på 2,25 milliarder euro, hvilket er en opjustering af den hidtidige målsætning om en ordreindgang på 2 milliarder euro, oplyser Christian Thönes.

Salget ventes at runde 1,95 milliarder, mod tidligere forudset 1,88 milliarder for helåret, og forventningen er et EBIT på cirka 100 millioner euro, mod hidtidige forventninger om cirka 60 millioner.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik