Teknovation Logo
robot

 
  • Technicons automationsløsninger kan nu fåes med tilhørende finansieringsaftale, oplyser Hobro-virksomheden.

26. februar 2021, kl. 14:02 

Finansiering til automationsløsninger

UR-distributøren Technicon ApS i Hobro tilbyder nu også leasing af firmaets løsninger inden for fleksibelt automationsudstyr.


Det er de færreste medarbejdere i industrivirksomhederne, der er forudlønnet, og sådan bør det også være med automationsløsningerne, mener man hos Technicon.

Det er en af flere grunde til, at virksomheden nu kan tilbyde sine automationsløsninger med en tilhørende finansieringsløsning, så kunden betaler i takt med at udstyret anvendes, og sådan, at det fleksible automationsudstyr begynder at skabe indtægter, når man tager automationsløsningen i brug, inklusive robot, gribere, installation, service og så videre, der også kan indføjes i leasingaftalen.

Technicon-salgschef Thomas Gøtke oplyser, at det er muligt, at aftale vilkårene direkte med Technicons salgskonsulenter, der også kan orientere nærmere om aftalernes vilkår.

Generelt er leasing af fleksibelt automationsudstyr en kontrakt om anvendelse af specifikt udstyr i en bestemt periode mod faste månedlige betalinger, der er aftalt på forhånd. Dermed kender man altid sin månedlige ydelse. Leasingen kan forlænges, udstyret beholdes  eller opgraderes ligesom der er øvrige valgmuligheder for tidlig returnering, påpeger Thomas Gøtke.

Bag Technicons finansieringsaftale står DLL Group, som er en global aktør inden for leasing, der altså sammen med Hobrovirksomheden nu tilbyder virksomhedstilpasset leasing af automationsløsninger.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik