20. februar 2021, kl. 13:08
Nr. 2 - 2021 Herningsholms Erhvervsskole har taget kontakt til direktør for Quaker Houghton i Danmark Karsten Mathiasen, der har sagt ja til løbende at give de industriteknikerstuderende en introduktion til køle-/smøremidler. I december løb første lektion af stablen.
De industriteknikstuderende ved Herningsholm Erhvervsskole kan godt forberede sig på at lære Karsten Mathiasen at kende.
Til daglig er han både direktør og udekørende salgskonsulent for køle-/smøremiddelfirmaet Quaker Houghton i Danmark. Men, et antal gange om året har den erfarne branchemand nu indvilget i, som privatperson, at stå ved katederet og introducere de kommende industriteknikere til køle-/smøremiddelverdenen - eller ’kemien’ - som han bestemt kalder det.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
For der skal ikke herske nogen tvivl om, at de køle-/smøremidler, som benyttes i CNC-maskiner i dag, er højtudviklede skræddersyede kemiske væsker. Og ikke mindst sammen med den forurening, de udsættes for fra omgivelserne, kan brugen af dem have konsekvenser for branchens medarbejdere, hvis ikke de rette forholdsregler tages.
Samtidigt er der sket store fremskridt på området de seneste år, hvor der i dag er strenge krav til indholdet i det store udvalg af forskellige produkter, som branchens mange danske leverandører byder ind med.
Det gælder ikke mindst komponenter som klor, borsyre og biocider, hvor der ”er kommet nye boller på suppen”.
De er nu i skammekrogen på grund af de vurderede risici for mennesker, og andre mere acceptable løsninger er kommet til.
Læs hele den spændende artikel i Teknovation 2/2021 ved at klikke her