Teknovation Logo
robot

 
  • Kristian Jessen Hansen har en mangeårig baggrund i værktøjsbranchen, dog afbrudt af en længere periode som selvstændig. Dén baggrund trækker han nu på som fabrikschef, fremhæver direktør Aage Agergaard.

29. september 2020, kl. 15:12 

Kristian Hansen fabrikschef hos Hjernø

Hjernø Værktøjsfabrik A/S har udnævnt Kristian Jessen Hansen, der kommer fra egne rækker, til fabrikschef.


Kristian Jessen Hansen har i fire år varetaget en række forskellige funktioner hos Hjernø Værktøjsfabrik A/S og senest stillingen som produktionschef.

Nu tager han næste skridt i karrieren med udnævnelsen til fabrikschef/COO, meddeler virksomheden.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Forfremmelsen af Kristian er en anerkendelse af hans evner og samtidig et vigtigt element i den samlede styrkelse af vores organisation," siger direktør Aage Agergaard, og fortsætter:

"Vi er efterhånden blevet en stor virksomhed med over 60 ansatte, og det kræver tydelige kommandoveje og en skarp organisation, hvor vi formår at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer.”

Af uddannelse er han værktøjsmager og deler i det daglige kontor med Hjernø Business Strategy Specialist, Kris Agergaard. Fremover bliver det deres fælles ansvar at bidrage til at udvikle virksomheden yderligere.

”Kristians baggrund, både som værktøjsmager og som selvstændig, giver ham et rigtigt godt fundament, som han nu kan bygge videre på til glæde for os,” siger Aage Agergaard.

Efter af forfremmelsen af Kristian Jessen Hansen er Ulrik Andersen, der hidtil har fungeret som produktionskoordinator, blevet forfremmet til Tool Shop Manager, oplyser virksomheden.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik