23. september 2020, kl. 08:48
DMG MORI Digital Event dækker over 20 virtuelle Live-shows i dagene 6. til 9. oktober, der distribueres i flere sprog-udgaver fra DMG MORI's egen Digital Stage til interesserede i hele verden.
En interaktiv platform er ved at være på plads hos DMG MORI, som 6. til 9. oktober gennemfører det såkaldte DMG MORI Digital Event, hvor de besøgende præsenteres for de seneste lanceringer virtuelt, og med praktiske eksempler fra DMG MORI-showroomet.
Og ud over, at det netop er en digital event, så er emnet også digitalisering, når det går løs med i alt 20 Live-shows, der gennemføres i flere forskellige sprogvarianter over dagene.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
På førstedagen sendes fra DMG MORI AG i Tyskland, hvor CEO Christian Thönes vil åbne eventet og holde et indlæg, der bliver fulgt op med tilsvarende "åbninger" på henholdsvis tysk respektive engelsk den 7. og den 8., den 9. på japanske og så den 10. på engelsk, men rettet mod de amerikanske brugere.
Omdrejningspunktet vil være præsentation af 17 High Tech CNC-maskiner opstillet i forskellige kunde-relaterede situationer og mere eller mindre automatiseret.
Størst er forventningerne til verdenspremierne henholdsvis DMF 200/8 og Robo2Go Milling, oplyser DMG MORI.
Se mere information og nærmere om tilmelding ved at følge lænken her