Teknovation Logo
robot

 
  • FIM er et nyt værktøj med 3D-printede sprøjtestøbeværktøjer, der tilbyde de samme designfunktioner som traditionel 3D-print, men hvor emner opnår samme styrke som ved sprøjtestøbning, påpeges det.

8. juni 2020, kl. 18:39 

Gitter på 70 gram holder en Pick-Up Truck

Til efteråret lancerer Mitsubishi Chemical Advanced Materials muligheden for underleverancer af emner fremstillet med teknologien Freeform Injection Molding, FIM, fra danske AddiFab. Senest er den japanske gigant blevet medejer af Jyllingefirmaet.


I forbindelse med offentliggørelsen af et strategisk partnerskab mellem kemigiganten Mitsubishi Chemical Advanced Materials, MCAM, og den danske AM-specialist, AddiFab, meddeler parterme, at Freeform Injection Molding-teknologien, FIM, til efteråret vil blive lanceret som-en-service hos materialegiganten.

”MCAM er førende inden for metalerstatning med polymeremner. Og vi indså hurtigt de muligheder, FIM-teknologiens giver os for at tilbyde helt nye niveauer af letvægtsemner," siger Chief Innovations Officer, Randy White, og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vi har arbejdet hurtigt med AddiFab for at gøre vores KyronMAXTM-materialer tilgængelige på FIM-platformen. For da vi var i stand til at køre en 8.000 pund Pick-Up Truck op på et KyronMAXTM-gitter, der kun vejer 70 gram, vidste vi, at det her, var noget særligt.”

MCAM's medejerskab af AddiFab er et naturligt næste trin i samarbejdet, der blev etableret i 2019, og demonstrerer det fælles ønske om at lede området for high-end lavvolumenfremstilling, fremhæver parterne.

Tidligt i 3. kvartal 2020 vil MCAM, efter planen, lægge ud med at tilbyde Freeform Injection Molding-produktion til kunder fra virksomhedens fabrik i Mesa, Arizona i USA. Derefter følger faciliteter i Tielt (Belgien) og Nagoya (Japan) senere på året.

”Hos AddiFab er vi glade for at kunne slå os sammen med verdens fremmest koncern inden for materialer til metalerstatning,” AddiFab-direktør, siger Lasse Staal, og tilføjer:

”Vi ser frem til at arbejde sammen med MCAM om at tilføje helt nye dimensioner inden for generativ design og topologioptimering, der vil kunne omdefinere, hvordan metalerstatningsmaterialer anvendes til vægtoptimering."


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik