Teknovation Logo
robot

 
  • Masentia Machining #29 har over de seneste tre dage, tirsdag til torsdag, samlet tæt ved 400 i Masentia-showroomet, og de repræsenterer tæt ved 250 virksomheder. Det blev både til spændende præsentationer og egentlige handler. Fredag indtages rammerne af 46 unge, der præsenteres for otte af opstillingerne ved et Masentia Academy-event.

22. marts 2019, kl. 07:58 

Masentia Machining slog alle rekorder

Den 29. udgave af husudstillingen Masentia Machining, i maskinforhandlerens store faciliteter i Odense, slog i år alle hidtidige rekorder. Det gælder både i fysisk omfang, i antallet af kørende maskinpræsentationer såvel som i antallet af besøgende fra branchen.


Det er en glad direktør for Masentia A/S, Flemming Hjort, som de seneste tre dage har taget imod på Masentia Machining i de i år udvidede lokaler ved hovedsædet i Odense, hvor der således var gjort god plads til hele 20 kørende CNC-maskiner, såvel som enkelte, der kørte "luftspån" samt ikke mindst laser-divisionens løsninger, hvor Masentia havde Danmarkspremiere på 3D-metalprinteren Creator OR Laser:

"Vi har haft et rekordstort rykind, som overgår alle husudstillinger helt tilbage til de hidtidige rekordår 2006 og 2007. Denne gang var fremmødet endda højere, og rammerne markant større," fortæller Flemming Hjort, efter lukketid torsdag.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Særligt onsdagen samlede stor interesse. Både i løbet af dagen, og ved aften-arrangementet, hvor hele 170 deltagere var samlet til middag og hygge i kantine-området, der således været fyldt til bristepunktet til nogle hyggelige timer.

Det faglige er i højsædet ved Masentia Machining, som for cirka fem år siden fik en "makeover" og blev opgraderet med yderligere samarbejdspartnere på blandt andet robotautomatisering, ligesom gæsteudstillere med holdende og skærende værktøj, er blevet mere inddraget i egentlige demonstrationer i løbet af husudstillingsdagene.

Det gælder både på drejning, fræsning, Multitasking, højhastighedsfræsning, langdrejning såvel som på gnistsiden og inden for slibning. Konceptudviklingen har løftet arrangementet, som virkeligt giver de besøgende indtryk, de kan tage med sig, og lejlighed til at høre nærmere ude ved maskindemonstrationerne.

Fredag den 22. marts fortsætter Masentia og gæsteudstillerne i øvrigt med et Masentia Academy-event, hvor 46 unge på minimum grundforløb 2 ved industritekniker- og værktøjsmageruddannelserne gæster Masentia-domicilet, og præsenteres for otte af opstillingerne, som gennemgåes grundogt og målrettet den kommende generation.

Det gælder præsentationer ved henholdsvis Multitaskingcenter fra Nakamura, langdrejning ved Citizen, fem-akset freæsning ved Mikron, med brug af Hypermill, Cimcos Industrie 4.0-station, hvor også Mastercam præsenteres og fræsning ved fem-akset Matsuura/Brother. Så er der frokostpause, hvorefter programmet omfatter slibning ved Studer-maskine, gnistbeearbejdning ved GF Agie Charmilles-løsning samt præsentation af lasermarkering og den spændende 3D-metalprinter, hvorefter der er afrunding af dagen.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik