Teknovation Logo
robot

 
  • Meget ændrede sig for Tobias Have, da han og virksomheden, der udvikler og producerer måleinstrumenter og visionløsninger til en række industrier, for et par år siden deltog i et MADE Klyngeprojekt om 3D-print i produktionen, faciliteret af Teknologisk Instituts 3D-print-center i Aarhus.

21. marts 2019, kl. 14:16 

Videometer satser på 3D-print

I dag er 3D-print ikke en hobbyaktivitet for Videometer, men en integreret produktionsteknologi på linje med de klassiske fremstillingsteknologier. Det konstaterer virksomheden, ifølge Manufacturing Academy of Denmark, MADE.


Ved et arrangement om 3D-print i regi af Manufacturing Academy of Denmark, MADE, fortalte Vision System Designer hos virksomheden Videometer, Tobias Have, om hvorledes brugen af 3D-print har ændret sig hos Herlev-firmaet.

"Da 3D-print først kom frem, havde jeg det meget, som man havde det med internettet for 25 år siden: Det er da meget sjovt til hobbybrug, men det er ærgerligt, at man ikke rigtig kan bruge det til noget fornuftigt," siger han, og fortsætter:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


"Vi fik øjnene op for, at man med 3D-print blandt andet kan fremstille emner, som det ikke ville være praktisk muligt at fremstille med traditionel bearbejdning."

For et par år siden deltog firmaet i et MADE Klyngeprojekt om 3D-print i produktionen, faciliteret af Teknologisk Instituts 3D-print-center i Aarhus, og nu benytter virksomheden 3D-print til at fremstille prototyper såvel som komponenter til produkter.

Blandt andet har firmaet kunne udnytte 3D-print til at designe og fremstille ét emne, det har erstattet otte traditionelt fremstillede emner samt elimineret nogle yderligere processer, konstaterer han.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik