Teknovation Logo
robot

 
  • Axalta har forud for Formel 1-sæsonen udviklet en perlemorseffekt og opdateret Petronas´ grønne detaljer på racerbilerne Mercedes-AMG F1 W10 EQ Power+.

19. marts 2019, kl. 10:16 

Iøjnefaldende grøn til Mercedes F1

Axalta har udviklet en særlig dynamisk, Petronas-grøn med perlemorseffekt til Mercedes-AMG Petronas Motorsport, der i weekenden indledte Formel 1-sæsonen med Grand Prix-sejr i Melbourne, Australien.


Mercedes-AMG Petronas Motorsports seneste grønne Petronas-farve på Formel 1-raceren, Mercedes-AMG F1 W10 EQ Power+, der løber fra front til bagvinge, rummer to forskellige koncentrationer af den særlige Petronas-grøn på hver side af en lys, hvid stribe, som giver en slående effekt, både på og uden for banen, fremhæver Andrew Moody, der er leder af lak og grafik ved Formel 1-teamet:

"Vi søgte en særlig Petronas-grøn, der ville brillere på skærmen, fra hver kameravinkel, selv fra de betagende helikopteroptagelser over bilen. Vi ville også sikre os, at den var lige så teknologisk innovativ, med samme ekstraordinære holdbarhed, modstandsdygtighed og brugervenlighed som de alle andre Axalta-produkter, vi har brugt i de sidste fem år," siger Andrew Moody fra holdets malerværksted i Brackley, England.

"Axaltas involvering i Formel 1tm understreger succesen for vores årtier lange partnerskab med motorsport i USA, Europa, Asien og Latinamerika. Og selvom det ikke er lige til at udvikle en ny farve – hvor man skal tage hensyn til designets kompleksitet, de forskellige lakeringsprocesser og fokusere på ydeevne og præcision – er vi mere end tilfredse med, at resultatet overgår forventningerne og er intet mindre end perfektt," siger Axaltas motorsportsansvarlige, Wade Robinson.

Udviklingen af den Petronas-grønne lak løb fra juli til november sidste år hvor næsten 30 forskellige grønne farveprøver blev skåret ned til det endelige valg, som ikke fås i den almindelige handel. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik