Teknovation Logo
robot

 
  • Tirsdag til torsdag ventes 3D-metalprinteren at tiltrække sig opmærksomhed ved Masentia Machining #29, hvor Highend-emner produceres alle tre dage.

19. marts 2019, kl. 08:07 

3D-metalprinteren er klar

I dag, tirsdag den 19. marts, indledes Masentia Machining #29, og det betyder også Danmarkspremiere på 3D-metalprinteren Creator OR Laser. Med kvalitetsemner, solid software og fornuftig indgangspris tror maskinforhandleren på store muligheder i Danmark.


Frem til og med torsdag er der Masentia Machining #29 ved maskinforhandleren i Odense, og i de seneste dage er der gjort en stor indsats for at give de besøgende en god oplevelse. Det gælder ved de godt 20 CNC-maskiner, der vises frem under spån, og så gælder det Danmarkspremieren på 3D-metalprinteren Creator OR Laser.

3D-metalprinteren er i en særdeles kompakt i størrelse, og, ifølge salgschef på lasersiden Teddy Schultz, byder den på store muligheder - også for de danske produktionsvirksomheder, da indgangsprisen ligger på omkring én millioner kroner, og grundteknologien er Highend:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


3D-metalprinteren kan dække omkring 80 procent af de emner, der i de kommende år vil være efterspørgsel på i Danmark. Den kommer i to udgaver, hvor den ene kan køre med reaktive metaller. Dermed bliver det samlet muligt at fremstille emner, der kan bearbejdes og varmebehandles, i materialer som rustfrit stål, værktøjsstål, koboltkrom, aluminium, nikkelbaserede legeringer, titanium og ædle metaller, oplyser Teddy Schultz.

Softwaren bag kan fra en STL 3D-printfil enkelt og overskueligt gå i gang med at printe. Maskinen, der er udstyret med en Yb 250 Watt-fiberlaserkilde, kan i det argon eller nitrogenfyldte printkammer fremstille emner i diameter 100 gange 100 millimeter, med lagtykkelser på ned til 20 mymeter.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik