Teknovation Logo
robot

 
  • Comaus industrielle exoskeleton har fået navnet MATE, og er nu tilgængeligt på markedet.

18. februar 2019, kl. 14:16 

Industrielt exoskeleton fra Comau

Italienske Comaus første kommercielle exoskeleton, kaldet MATE, er nu på markedet, hvor det kan skåne medarbejdere i manuelle arbejdsprocesser, og arbejdsgivere, der opnår højere produktivitet og tilfredse medarbejdere, fremhæver den danske forhandler, Egatec.


I de senere år har robotter, der kan arbejde side om side med mennesker været i vælten, og nu er turen kommet til de såkaldte exoskeletons, der kan understøtte den menneskelige krop og bevægelse.

Den første af sin slags på det danske marked er italienske Comaus exoskeleton MATE, der med sin passive og bærbare teknologi skal gøre gentagne skulder-arm-bevægelser nemmere og mindre anstrengende for medarbejderne, fremhæver Egatec A/S, der har forhandlingen af Comaus løsninger i Danmark. 

MATE er et letvægts exoskeleton, der bruger en fjeder-baseret struktur for at støtte overkroppen i manuelle arbejdsprocesser. MATE er et passivt exoskeleton, hvilket betyder, at man får mere udholdenhed og at den understøtter kroppen i de gentagne arbejdsbevægelser uden at man bliver træt eller nedslidt, oplyser Egatec-direktør Mads Nychel.

Det er med løsningen muligt at replikere enhver bevægelse af skulderen. Dermed aflaster den personen, der har MATE monteret, med at løfte - og arbejde - på en mere sikker og ergonomisk måde, med færre arbejdsskader og træthed til følge.

MATE er det seneste skud på stammen fra Comau. I samarbejde med partnere inden for ortopædi og bærbar teknologi, har den italienske robotvirksomhed designet MATE til at forbedre arbejdskvaliteten på en effektiv og ergonomisk måde.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik