Teknovation Logo
robot

 
  • OSG Scandinavia har i Kolding flere løsninger med, primært rettet mod værktøjsmagerne. Eksempelvis OSG´s PHX-LN-DBT.

16. november 2018, kl. 09:33 

Gevind i hærdet uden forboring

Når der i dagene 20. og 21. november holdes husudstillings-arrangement hos Balling Maskiner i Kolding kan man også møde værktøjsleverandøren OSG Scandinavia A/S, der blandt andet vil slå et slag for gevindfræsning i hærdet materiale uden forboring.


Den 20. og 21. november kan man i Kodling blandt andet se en Makino D200Z i drift. Der er en kompakt maskine, med 30.000 omdrejninger til rådighed, samt producentens seneste styring "Professional 6", som er i fokus.

Bestykningen har OSG Scandinavia bistået med, og den vises således med et setup fra AMB 2018-messen, med holdere fra MST, som OSG Scandinavia er forhandler af i Danmark. Producenten er dirkete repræsenteret i Kolding ved Yuji Konishi, MST.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Der vil også være skærende værktøj fra OSG Scandinavia i maskinen ved de løbende demonstrationer, ligesom firmaet på arrangementet indbyder til en snak om blandt andet gevindfræsning i hærdet materiale uden forboring.

Desudens vises et program af værktøj målrettet værktøjsmagere, omfattende OSG´s  WXS-, WXL- og PHX-endefræsere i ”long neck”-udgaven til både hærdet og ikke hærdet materiale.

Endeligt medbringer OSG Scandinavia ADO- og TDXL-bor til boring af kølekanaler i forme.

For at vise en automationsløsning, vil maskinen i øvrigt være forbundet i en celle med en robot og en sænkgnister ligesom Erowa på arrangementet viser sine seneste løsninger inden for opspænding.

Endeligt er Protech medudstiller, og viser flere eksempler på produktionsværktøj, opspændings- og montagefixturer og andre spændende 3D-printede emner i både plast og metal. På standen har de 3D-printere med, som printer emner begge dage.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik