Teknovation Logo
robot

 
  • Med det seneste produkt 'Crawler' (det mindre billede i hjørnet) håber Inrotech at bring virksomhedens unikke adaptive robotsvejseteknologi ud til endnu flere kunder.

30. august 2018, kl. 17:28 

Viste adaptive svejserobotter live for DIRA-medlemmer

Torsdag eftermiddag holdt robotintegratoren Inrotech og vindmølletårnproducenten Welcon et arrangement hos sidstnævnte i anledningen af Inrotechs nominering til finalen om DIRA Automatiseringsprisen 2018.


Den fynske robotintegrator Inrotech bød torsdag et større fremmøde af DIRA-medlemmer og juryen til DIRA Automatiseringsprisen 2018 velkommen til et virksomhedsbesøg hos kunden Welcon i Give.

Arrangementet blev indledt med et entusiastisk oplæg fra Inrotech CCO, Morten Arndal (t.h. på billedet), der gav de fremmødte et indblik i virkomhedens mobile og intelligente svejserobotter.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De har nemlig potentiale til intet mindre end at vende op og ned på svejseopgaver inden for et stort antal industrielle anvendelsesområder, konstaterede han. 

Men som det allerførste valgte han at præsentere dét, han betegnede som en verdenspremiere på virksomhedens seneste produkt i form af en modificeret UR3-robot, der under produktnavnte 'Crawler' skal gøre det nemmere end nogensinde at transportere Inrotechs adaptive svejseteknologi rundt i produktionen hos relevante kunder.

UR3-robotten har fået forkortet den yderste armdel med henblik på at optimere svejseperformance, og så er den fastgjort på en modular og bøjelig skinne, der let kan transporteres rundt og fæstet på et metalområde med magneter, påpegde Morten Arndahl, der havde medbragt et eksemplar på dagen.

Inrotech er, ifølge DIRA, indstillet til automatiseringsprisen netop for virksomhedens mobile svejserobotteknologi med adaptiv intelligens. Robotter udstyret hermed kan helt uden programmering på egen hånd skanne sig frem til de nødvendige svejseparametre og fugemønstre ved hjælp af virksomhedens unikke software, fremhæver robotnetværket.

Dermed muliggøres robotsvejsning af forskellige emnekonfigurationer selv for personer, der er uden kendskab til robotprogrammering, da det i princippet bare er at trykke på startknappen. 

På dagen kunne Weltecs projektansvarlig, Dennis Riedel (t.v. på billedet), afrunde eventet ved at præsentere virksomhedens nu seks adaptive robotter i produktionen i gang med at producere emner live i form af tonstunge og op til 10 meter i diameter store tårnsektioner.

Fra den første løse ide til realisering af en fuldautomatisk produktion med robotterne er der gået bare lidt over to år, konstaterede han over for Teknovation.

DIRA Automatiseringsprisen 2018 uddeles i forbindelse med åbningen af AUTOMATIK 2018 i Brøndby, den 11. september, hvor direktør Brian Mikkelsen, Dansk Erhverv, officielt åbner, og efterfølgende overrækker prisen til en af de tre nominerede, Linak, Inwatec eller Inrotech.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik