Teknovation Logo
robot

 
  • Dagens første præsentation trak godt med deltagere til, hvilket også var tilfældet til de øvrige præsentationer.

17. januar 2018, kl. 19:52 

Spånerne sprøjtede Spånligaen i gang

Spånligaen er sat i verden for at demonstrere innovation i øjenhøjde med produktionsfolk fra metalbearbejdende virksomheder, og det kunne tilrejsende fra nær og fjern ved selvsyn opleve på førstedagen af årets udgave af DAMRC-eventet, der kører til og med fredag den 19. januar.


Et af særkenderne ved Spånligaen-konceptet hos Danish Advanced Manufacturing Research Center, DAMRC, i Herning, er, at de udstillende medlemsvirksomheder samarbejder på kryds og tværs - uden nødvendigtvis at have gjort det før - men formår at demonstrerer noget af det ypperste, de kan præstere, netop fordi de kommer frem til en løsming, der er mere end summen af enkeltdelene.

Førstedagen af 2018-udgaven af Herning-eventet var ingen undtagelse. Her kunne kombinationer såsom Cam-programmering med Catia, simulering med Vericut, opspændning fra Polund, kommunikation med Zoller-forindstillingsapparat, en skærende værktøjsløsning fra Kennametal, en rengøringsløsning fra AVS Danmark, køle-/smørreniddel fra OK og og det hele integreret på Mazak's Variaxis i-600 fuldt fem-aksede vertikale CNC-bearbejdningscenter med Smooth-styring demonstrere mulighederne med keramisk skærende bearbejdning i inconelstål.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det var arrangementets første livedemonstration med Mazak-maskineri, der lagde grunden til en række andre præsentationer herunder også maskiner fra DMG Mori, der sammen med Sandvik Coromant foretog en livedemonstartion på NLX 2500/700 med Prime Turning samt Corocut QD Y-akse-afstik i fokus. 

Derudover blev der i DMG Mori-regi på det store NHX 6300-bearbejdningscenter vist bearbejdning af hårde materialer spændt op med en Proclamp-løsning fra Polund. Det foregik desuden i samarbejde med Cadsys til Cam-programmeringen med high-feed-fræsning og dynamisk fræsning, hvor Kyocera Unimerco stod for det skærende værktøj med eksempelvis Danmarks-nyheden DRV-korthulsboret i 6 gange diameter.

Som prikken over i'et blev et fræsecenter med automatiseringsløsning fra Erowa med Robot Compact 80 også demonstreret som en Industrie 4.0-løsning i den anden del af DAMRC-Teknologiccentret.

Fra Mazak var der yderligere demoer med Integrex i-300 multitasking bearbejdningscenter og overordnet var SmoothX-styringens aktuelle features såsom Smooth Gear Milling, Smooth Engraving, og programmering efter solid-filer direkte på styringen med 3D-assist, herunder dynamisk fræsning, i fokus.

Endvidere blev elementer fra Mazaks Industrie 4.0-løsninger med Smooth Monitor, Smooth Tool Management, API interface demonsteret.

Yderligere udstillede køle-/smøremiddel-leverandøren OK de seneste produkter fra Rhenus Lub, og svenske Hexagon demonstrerede ekspertise med bærbare og stationære kordinatmålesystemer til indsamling, analyse og aktiv anvendelse af måledata som grundlag for Industie 4.0.

Endelig var en række ansatte ved DAMRC klar til at berette om de seneste muligheder for at udfordre problemstillinger og finde løsningsforslag eksempelvis uden behov for nedetid i de besøgendes produktion.

Torsdag og fredag fortsætter arrangementet med live-demoer, oplæg og ikke mindst en-til-en-samtaler mellem besøgende og udstillere frem til henholdsvis klokken 15.00 (torsdag) og 14.00 (fredag).


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik