Teknovation Logo
robot

 
  • Hvert år udvælger Danish Tech Challenge 20 virksomheder, der bliver en del af det højintensive accelerationsprogram, som gennemføres i et samarbejde mellem Industriens Fond og Scion DTU. Deltagerne kæmper om hovedpræmien – Industriens Fonds Iværksætterpris på 500.000 kr. I programmet får deltagerne adgang til en bred vifte af mentorer og investorer, masser af sparring, adgang til prototypeværksteder og kontorfaciliteter i Scion DTU. Igen i år uddeler kronprins Frederik vinderprisen.

16. januar 2018, kl. 07:00 

Tech Challenge-finalen klar

Onsdag uddeles Danmarks største hardware-iværksætterpris i konkurrencen Danish Tech Challenge, og vinderen skal findes mellem fem finalister, der blandt andre tæller en innovativ producent af coatings til metalemner. Kronprins Frederik er igen i år på plads i Marketenderiet i Valby til at overrække prisen.


I alt har 20 startup-virksomheder siden august være gennem et forløb, der udfordrer, udvikler og ind i mellem også eliminerer deltagernes idéer.

Virksomheden, der klarer forløbet bedst, præmieres i eftermiddag med Industriens Fonds Iværksætterpris og en check på 500.000 kroner.

Ud af de 20 deltagere er finalefeltet ved arrangementet nu skåret ned til fem.

Blandt dem er virksomheden SiOx, der byder på en en mikrometer tynd overfladebelægning til metaller, som forhindrer uønskede tilgroninger/fouling på overflader. Nærmere bestemt kan den kan produceres med en tykkelse ned til 100 nanometer og er særlig velegnet til varmevekslere. Belægningen er silicabaseret og dermed ugiftig, fremhæves det.

En anden af de udvalgter er firmaet SEnsomind, der udvikler en platform til kunstig intelligens med et innovativt fleksibelt 3d-kamerasystem i rustfrit stål, der som proces optimerer, måler kvalitet og styrer robotter.

De øvrige er virksomhederne Aerofit, Heliac, Peefence og Rosenby Engineering.

Danish Tech Challenge løb af stablen første gang i 2014. Forløbene foregår hvert år fra august til december. Folkene bag har netop modtaget tilsagn fra Industriens Fond om, at projektet kan forsætte i yderligere tre år, og der er afsat 10,5 millioner kroner til formålet.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik