Teknovation Logo
robot

 
  • Metrologic-stifter Jørgen Meinertz glæder sig over, at det går stærkt i industrien, og også leverandørerne af måleteknik og -maskiner har travlt. Han er dog bekymret over manglen på unge måleteknikere.

13. januar 2018, kl. 15:46 

Lille fag med stor betydning

teknovationNr. 1 - 2018   I rækken af brancheledere, der tager ordet, er det denne gang Metrologics Jørgen Meinertz, der efterlyser langt mere initiativ for at uddanne måleteknikere og kvalitetsansvarlige, da måleteknik nok er et lille fag, men det har stor betydning, og en indsats er vigtig, påpeger han.


Ved indgangen til 2018 kan der kippes med flaget og virksomhederne kan glæde sig over at Danmark atter er i højkonjunktur. Det er nu ti år siden finanskrisen ramte, men den har virksomhederne for længst lagt bag sig, og der er udsigt til smil og opadgående kurver at spore i de kommende år.

Smilene kan imidlertid snart stivne og kurverne vende, advarer Jørgen Meinertz. For der er mørke skyer på himlen. De truer velstanden fordi de hæmmer væksten og begrænser udviklingen. Skyerne består i den mangel på kvalificeret arbejdskraft, som flere og flere virksomheder og brancher oplever herhjemme.  

Aktuelt er det kun os selv vi har at takke for at overgangen til højkonjunktur kan vise sig kortvarig. For vi ligger som vi har redt, påpeger Jørgen Meinertz.

Der er mangel på dygtige unge og kompetente ældre, og der er ikke udsigt til at udviklingen ændrer sig lige med det samme. Alle der er i berøring med industrien, uddannelser og unge har grund til at have røde ører. I årevis har man vidst at interessen for de faglige uddannelser var vigende, og at man burde gøre noget for at ændre udviklingen, anfører han.

Samtidig har man skåret i erhvervsuddannelserne ud fra kortsigtede driftsøkonomiske hensyn. Skolerne skulle jo have økonomien til at hænge sammen lød rationalet, og så måtte små fag holde for når sparekniven blev svunget.

"Det er økonom-logik par excellence. Men det er ikke nødvendigvis sundt for hverken virksomheder, samfund eller unge på den længere bane at mindre fag aflives fordi uddannelser blev tilbudt så mange steder at leverpostejen blev smurt så tyndt ud over det ganske land at det ikke gav næring eller mening," skriver Jørgen Meinertz.

Læs hele indlægget i onlineudgaven af det aktuelle Teknovation ved at følge lænken  her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik