20. januar 2025, kl. 14:48
Titech Electric A/S bliver nu en del af Elcor-gruppen, der herefter tæller seks nordiske virksomheder, fortrinsvis inden for styringstavler.
Titech er på vej til at blive en del af Elcor-gruppen, der er Nordens største producent af eltavler til automation af industrien og elektrificering af samfundet.
I Elcor opnår Titech bedre muligheder for servicering af eksisterende kunder samt vækstmuligheder inden for flere segmenter på tværs af Norden og Europa, fremhæver Elcor, der blev etableret i 2023, da kapitalfonden Axcel investerede i de danske eltavleproducenter tic elkas og Eegholm.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Med Titech som en del af gruppen beskærftigeer Elcor nu samlet mere end 1.000 medarbejdere fordelt på 14 lokationer i Danmark, Norge, Sverige, Polen og Litauen, oplyser Elcor-formand Morten Østergaard, og udtaler:
"Titech er en yderst veldrevet dansk eltavleproducent kendt for sin høje ekspertise, kvalitet og stærke kunderelationer, og virksomheden passer på alle måder godt ind i gruppen. Især Titechs stærke position inden for fordelingstavler til installatørsegmentet og deres vækst inden for datacentre komplementerer vores samlede forretning godt. Vi ser frem til samarbejdet med Titechs dygtige ledelse og medarbejdere om at styrke og videreudvikle Elcors tilbud til kunderne”.
Titechs ledelse og organisation forbliver uændrede under det fremadrettede partnerskab, mens virksomheden samtidig får glæde af samarbejdet på tværs af Elcor-gruppens selskaber, anfører sælger, stifter og Tritechs administrerende direktør Ulrik Juul:
“Vi er glade for at kunne træde ind i Elcor-gruppen, som vi deler værdier og visioner med. Sammen vil vi fortsætte med at skabe enkle løsninger på selv de mest komplekse udfordringer for vores kunder – nu i endnu større skala og med endnu flere kompetencer i ryggen”.
Handlen er betinget af myndighedernes godkendelse.