Teknovation Logo
robot

 
  • Pr. marts er Hans Ubbe Ebbesen tiltrådt som direktør i Engineer the Future. (Foto: Engineering i Skolen)

4. marts 2024, kl. 10:34 

Hans Ubbe Ebbesen bliver nu direktør for ti årige Engineer the Future

Engineer the Future har skabt en handlekraftig platform, siden teknologialliancen for ti år siden blev skabt af kræfter i IDA. Pr. marts er Hans Ubbe Ebbesen tiltrådt som direktør i alliancen.


Engineer the Future meddeler, at Hans Ubbe Ebbesen er tiltrådt som direktør i Danmarks teknologiske alliance, som består af teknologistærke virksomheder, organisationer og uddannelsesinstitutioner.

Hans Ubbe Ebbesen har tidligere haft ledende stillinger hos A.P. Møller-Mærsk og Novo Nordisk med særligt det at sikre den nuværende og fremtidige arbejdskraft i fokus. Han tiltræder stillingen med ydmyghed og respekt for det, Engineer the Future har bedrevet, siden teknologialliancen for ti år siden blev skabt. 

"Alliancen har med stærke bestyrelseskræfter, partnere og dygtige medarbejdere skabt en handlekraftig platform, som gør science og teknologi relevant for børn og unge over hele landet," siger Hans Ubbe Ebbesen, og tilføjer:

"Engineer the Future lytter til eleverne og sætter strøm til en virkelighedsnær, problembaseret undervisning, der fremmer deres engagement og fascination af science og teknologi. Og alliancens mere end 200 frivillige rollemodeller giver en bred vifte af elever mulighed for at opleve, at der er plads til at være præcis den, man er, også inden for ingeniørfagene, it og science. Det er vigtigt, for der er brug for alles måde at tænke på, når vi skal løse de udfordringer, vi står over for".

Hans Ubbe Ebbesen betoner vigtigheden af at binde fagligheder sammen og skabe bæredygtige løsninger med engineering som omdrejningspunkt:

"I en verden i konstant forandring – og hvor næste udfordring og tilhørende løsning sjældent er kendt – har samarbejdet på tværs af forbundne samfundsaktører, om at ruste børn og unge til at løse naturvidenskabelige problemer og opnå en stærk teknologi forståelse, aldrig været mere relevant. Prognoser peger på, at vi i 2030 vil mangle 13.000 kandidater inden for ingeniørfagene, IT og science. Samtidig falder årgangene, så der bliver rift om de unge," siger Hans Ubbe Ebbesen, og tilføjer:

"Et stærkt nationalt samarbejde med globalt udsyn skaber grobund for morgendagens løsninger. Engineering er et kraftfuldt værktøj til at skabe de forandringer, vi har brug for, og jeg glæder mig til at lægge hele mit fokus her i tæt samarbejde med alliancens aktører".

"Engineer The Futures arbejde er derfor endnu vigtigere i dag, ti år efter at det hele startede. Alliancens dokumenterede positive indsatser skal komme mange flere børn og unge til gavn og videreudvikles, for det er stærkt nødvendigt at frisætte det store potentiale, vi ved findes hos en bredere gruppe af børn og unge. Derfor glæder vi os til samarbejdet med Hans Ubbe Ebbesen," understreger formand Laura Klitgaard, Engineer the Future. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik