Teknovation Logo
robot

 
  • Industriens dag i Herning har også budt på lancering af en opdateret branding af DI.

28. september 2023, kl. 14:46 

DI-udvalg vil sætte energieffektivisering i fokus

Ved DI's generalforsamling, torsdag i Herning, har man besluttet at nedsætte et udvalg, der skal give konkrete forslag og rådgivning til, hvordan Danmark skal fremme energieffektivitet. 


DI har nedsat et udvalg, der skal sætte skub i Danmarks energieffektiviseringsambitioner. DI’s Udvalg for Energieffektivisering kommer til at bestå af cirka 25 virksomheder fra forskellige dele af dansk erhvervsliv, og vil have Ulrik Gernow, COO i Grundfos, som forperson:

"Jeg er glæder mig over at have fået muligheden for at sætte mig i spidsen for DI's Udvalg for Energieffektivisering. I Grundfos har vi længe arbejdet på energieffektiviseringsdagsordenen og jeg er glad for, at vi nu i regi af DI kan melde klart ud, at vedvarende energi og øget energieffektivitet er hinandens forudsætninger for, at Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål. Det er en stor opgave, der ligger foran os, og jeg glæder mig til at komme i gang med arbejdet sammen med DI og resten af dansk erhvervsliv," siger Ulrik Gernow.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


DI-vicedirektør Anders Stouge finder det nødvendigt, at man får sat energieffektivitet øverst på den politiske dagsorden sammen med vedvarende energi:

"Der har i for lang tid været en falsk modsætning mellem netop energieffektiviseringer og vedvarende energi i Danmark. Vi må forstå, at de to ting er hinandens forudsætninger, og de skal sammen sikre, at vi kommer i mål med den grønne omstilling hurtigt og billigt. Det skal dette udvalg hjælpe med at understøtte," siger Anders Stouge.

I midten af september vedtog EU sit Energieffektiviseringsdirektiv, og i den forbindelse lancerede DI et nyt udspil – Energieffektivitet 2.0 – med 39 konkrete forslag, som sætter retningen for, hvordan Danmark realistisk kan reducere sit energiforbrug markant og leve op til de nye EU-krav i Energieffektiviseringsdirektivet og det kommende Bygningsdirektiv. Udvalgets arbejde tager udgangspunkt i det nye udspil:

"Energieffektivitet handler i dag om langt mere end at reducere vores energiforbrug. Vi skal også sørge for, at vi bruger energien, når den er grøn og billig, og vi skal sikre at langt mere af den energi, vi producerer, bliver genbrugt," siger Anders Stouge, og Ulrik Gernow supplerer:

"Energieffektivisering er afgørende for, at Danmark skal nå sine ambitiøse klimamål. Det oplagt at skrive EUs nye energieffektiviseringsmålsætning ind i lovgivningen og lade Klimarådet tage det med i deres årlige redegørelse, så vi løbende kan følge op. Danmark skal gå forrest og være verdensførende i at udvikle og implementere energieffektiviseringspolitik, der møder fremtidens udfordringer – og som danske virksomheder kan løse. Det er til gavn for klimaet, mennesker og dansk eksport," siger Ulrik Gernow. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik