25. september 2023, kl. 13:32
Fra Busch Vacuum Solutions tilbydes nu en løsning til at fastholde plastdele, når de limes, og det sker både fleksibelt og effektivt, fremhæver producenten.
Tyske Ernst Hombachs plastprodukter, fremstillet i Uehlfeld, Franken, omfatter alt lige fra enkelte dele til præfabrikerede masseproducerede emner til medicinsk teknologi, jernbanekøretøjer og mange andre industrier.
Her har man på det seneste anvendt en mobil Mink MV-klovakuumpumpe fra Busch Vacuum Solutions til at fastholde forskellige plastdele produktionen, så de kan sættes sammen med lim. Højdepunktet ved denne løsning er, at vakuumpumpen er monteret på en vakuumbeholder og er frekvensstyret. Den leverer derfor det nødvendige output afhængigt af efterspørgsel, uanset om en eller tre dele skal fastholdes, og limning kan foretages både fleksibelt og effektivt, fremhæver Busch.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Busch har leveret en løsning, som er skræddersyet, baseret på en Mink MV-klovakuumpumpe, der ikke kræver olie som driftsvæske. Den virker derfor helt tør og berøringsfri. Det gør den næsten vedligeholdsfri, idet man undgår olieskift, ingen filterskift og ingen sliddele har.
Mink MV er som standard udstyret med frekvensstyring. Det betyder, at vakuumpumpen kan programmeres efter et specifikt vakuumniveau, der er nødvendigt for at holde delene. Vakuumpumpen tilpasser sin ydeevne til de respektive krav. Eksempelvis hvis det nødvendige vakuum for at fastholde en del opnås, reducerer pumpen rotationshastigheden, indtil den går i stå. Hvis yderligere vakuum efterspørges, tilføres dette straks ved hjælp af en vakuumbeholder der fungerer som en buffer. Hvis trykket i vakuumbeholderen stiger over det programmerede niveau, begynder vakuumpumpen automatisk og danner det nødvendige vakuum niveau.