Teknovation Logo
robot

 
  • Fra venstre ses produktionstekniker Carsten Ravn, produktionschef Tage Christian Clausen og LVD-salgsrepræsentant Jesper Madsby foran LVD-fiberlaser/TAS-anlægget, der skal håndtere mange forskellige materialetyper i forskellige tykkelser.

25. marts 2023, kl. 08:52 

Nordens mest avancerede LVD-løsning hos Lachenmeier Monsun

teknovationNr. 4 - 2023   Sønderjyske Lachenmeier Monsun har foretaget en af de største produktionsændringer i firmaets historie. Det skal resultere i en integreret produktion fra ordre til færdigt produkt, fremhæver virksomheden.


Lachenmeier Monsun har taget et stort skidt for at fremme produktionen af pladebearbejdede emner. Med et projekt, der tog sin spæde start i 2018 og først rigtigt fik fart under vingerne i 2021, kan Sønderborgvirksomheden nu begynde at se frugterne af en satsning på integration af ordresystem og en markant opgraderet pladebearbejdningsafdeling.

Ét er at installere fabriksnye maskiner. Noget andet er at skabe et integreret system med ERP- og produktionsplanlægningen med nøjagtige og pålidelige omkostningsberegninger på emneniveau. Ikke desto mindre er det, hvad Sønderborgfirmaet, der så dagen lys i 1952, og i dag har udviklet sig til en moderne metalvirksomhed med omkring 100 medarbejdere og stor andel eksport, satte sig for midt under Covid-19-pandemiens rasen, fortæller virksomhedens produktionschef Tage Christian Clausen i det aktuelle Teknovation:

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


”Allerede fra starten var vi bevidste om, at projektet ikke ville være ligeud ad landevejen. Derfor tog vi fat i flere leverandører og dannede en projektgruppe med deltagelse af medarbejdere på tværs af organisationen fra operatører til IT- og planlægningsmedarbejdere,” siger produktionschef Tage Christian Clausen, og suppleres af produktionsteknikker Carsten Ravn:

”Produktionen havde indtil da været baseret på et mere traditionel smedesetup, hvor medarbejderne ved maskinerne bød ind med specialviden og stor erfaring med egenudviklede arbejdsgange. Men ønsket var at komme frem til et mere automatiseret setup, hvor vi kan optimere udnyttelsen af de seneste pladebearbejdningsteknologier især på softwaresiden i forhold til vores ordreindgang”.

Efter grundige overvejelser faldt valget på den belgiske pladebearbejdningsspecialist LVD. Det efter rådslagning med den danske LVD-salgsrepræsentant Jesper Madsby, der så mulighederne i at være med til at løse udfordringerne med den særlige integration af Lachenmeier Monsuns ERP-system og LVD’s CadMan Job-planlægningssoftware.

Læs hele den spændende artikel i Teknovation 4/2023, der kan ses online ved at klikke på lænken her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik