Teknovation Logo
robot

 
  • Principskitse af Wica Colds kommende P1-panelbukker og P-robot i kompakt celle, som Salvagnini introducerede på EuroBLECH 2022, og udstiller på VTM Summit 2023 i Odense i næste måned.

22. marts 2023, kl. 07:02 

P1-panelbukker med P-robot til Wica

Salvagnini Scandinavia AB skal levere en af moderselskabets P1-panelbukker med fuldintegreret P-robot hos Wica Cold AB i Vislanda.


Svenske Wica Cold har i forlængelse af besøget på EuroBLECH 2022, tilbage i oktober, besluttet sig for at investere i en opstilling magen til den, som italienske Salvagnini her udstillede for første gang, og som i øvrigt også udgør omdrejningspunktet for deltagelsen på næste måneds VTM Summit 2023-deltagelse i Odense, den 25. til 28. april.

I slutningen af foråret installeres ved Wica Cold således en P1-panelbukker med fuldintegreret P-robot, ligeledes fra Salvagnini. Den kompakte løsning vil optage mindre end 30 kvadratmeter gulvareal hos Wica, fremhæver Salvagnini.

Den danske del af salgs- og servicevirksomheden udstiller en tilsvarende opstilling den 25. til 28. april i Odense, så de danske metalbearbejdningsbeslutningstagere også kan blive inspireret af den kompakte løsning, som på messen vil blive demonstreret løbende. På storskærm kan man også blive introduceret for andre eksempler fra Salvagnini-produktprogrammmet i praksis, oplyser salgsteamet, der vil være anført af salgschef i Danmark Bernhard Jessen.

Se mere om VTM Summit 2023 og gratis adgang til messen ved at klikke her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik