Teknovation Logo
robot

 
  • ”Med Open Entrepreneurship har de danske universiteter skabt et unikt økosystem af spirende forskningsbaserede Startups, entreprenører og forskere. Initiativet har udviklet sig til at være et af de vigtigste strategiske samarbejder på tværs af de danske universiteter med en dyb forankring i universiteternes topledelse samt fagmiljøer. Et initiativ, der løfter kommercialisering af universitetsforskning til et betydeligt niveau,” udtaler Head of Innovation, Open Entrepreneurship, Helle Nielsen-Elgaard.

23. januar 2023, kl. 14:28 

Dream Teams hjælper universitet-Startups

I løbet af de sidste fem år har iværksætterprojektet Open Entrepreneurship skabt 98 nye forskningsbaserede virksomheder. 'Dream Teams' med erfarne entreprenører og forskere fra landets universiteter er en nøglerolle i projektmodellen, fremhæves det.


Antallet af Startup-virksomheder er øget i iværksætterprojektet Open Entrepreneurship, der er et samarbejde på tværs af landets otte universiteter. 

Det annoncerer de deltagende parter og fremhæver, at foruden de 98 forskningsbaserede virksomheder har projektet årligt identificeret cirka 75 Startups-idéer med potentiale til at blive virksomheder, ligesom projektet har modtaget 85 millioner kroner til nye virksomheder.

Ikke mindst det seneste år har der været en mærkbar stigning af eksempelvis DTU-Startups, der udspringer fra Open Entrepreneurship, påpeges det.

Her er antallet vokset fra 16 til 26, hvilket, ifølge Helle Nielsen-Elgaard, Head of Innovation, Open Entrepreneurship, ikke mindst skyldes, at på DTU er projektets 'Business Unit Managers' nu er en del af universitets innovationshub, Skylab, der er til for de studerende og ansatte med prototypeværksteder, events og undervisning.

Business Units Managers har en nøglerolle i Open Entrepreneurship da de sammen med forskere identificerer den forskning, der har de størtse kommercielle perspektiver.

Open Entrepreneurship, der er støttet af Industriens Fond frem til sommer 2023, har blandt andet modtaget en EU-pris for at fremme iværksætterkulturen på universiteterne, fremhæver DTU.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik