Teknovation Logo
robot

 
  • Med Max IV synkrotronanlægget kan der foretages 'storskalakarakteriseringsprocesser', der kan hjælpe virksomheder med at udvikle og forbedre produkter og processer, fremhæver Peter Nørby.

19. januar 2023, kl. 12:02 

Haldor Topsoe tester bioplast ved MAX IV i Lund

Topsoe ønskede at blive klogere på kvaliteten af et plastprodukt, hvor plasten er designet med et biobaseret alternativ til fossilbaseret formaldehyd. Af den grund fik de hjælp af Teknologisk Institut til at teste produktet ved Max IV synkrotronanlægget i svenske Lund.


Max IV synkrotronanlægget i Lund er en stor partikelaccelerator, der minder om en gigantisk racerbane. Bilerne er dog erstattet af elektroner, der sendes rundt på banen med en fart tæt på lysets hastighed.

Sådan beskriver konsulent ved Teknologisk Institut, Peter Nørby, anlægget, som Danmark har været med til at investere i og dermed har tilgang til.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Nærmere bestemt fastholdes lektronerne i deres bane af kraftige magneter, hvorved elektronerne udsender røntgenlys. Strålerne sendes ud gennem forskellige ”afkørsler” kaldet beamlines, og når de rammer et produkt eller et materiale, kan man få unik indsigt i materialets indre struktur.

Anlægger gør det, ifølge TI, muligt i dette tilfælde at 'bombardere' en røreskål i biobaseret plast med millioner af røntgenstråler. Og derefter gennem det danske bidrag til faciliteterne, beamline DanMAX, at opnå en dybere forståelse af, hvordan kemikalier binder i nyudviklede plastmaterialer.

Når det kommer til stykket, giver synkrotronforsøgene unik information, der ikke kan opnås på andre måder, konstater Peter Nørby, der gennem TI tilbyder virksomheder hjælp til at benytte faciliteterme.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik