Teknovation Logo
robot

 
  • Danmark var i Paris repræsenteret ved vicedirektør Annemarie Falktoft fra Uddannelses- & Forskningsstyrelsen. (Foto: ESA)

24. november 2022, kl. 16:22 

Danmark med i ESA-rumprogram frem mod 2025

Ved den netop afviklede ministerkonference for den europæiske rumorganisation ESA i Paris, har Danmark forpligtiget sig til ESA’s rumprogrammer og udviklingsaktiviteter for cirka 734 millioner kroner i årene frem mod 2025.


Ved ministerkonferencen for den europæiske rumorganisation ESA, afholdt i Paris den 22. og 23. november, har Danmark forpligtiget sig til ESA’s rumprogrammer og udviklingsaktiviteter for cirka 734 millioner kroneri perioden frem mod 2025.

Danmark bekræftede ved konferencen sit fortsatte engagement i ESA’s obligatoriske og grundvidenskabelige aktiviteter samt de frivillige programaktiviteter som jord- og klimaovervågning, udforskning af vores nære solsystem, sikkerhed i og fra rummet samt ESA’s teknologi og applikationsudvikling.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


De 22 medlemslande vedtog enstemmigt budgettet for de obligatoriske programmer for perioden 2023 til 2025 på i alt cirka 24 milliarder, og med mulighed for forlængelse for yderligere to år frem mod 2027 (i alt cirka 40,1 milliarder).

Danmarks tilsagn om bidrag til de ikke-obligatoriske programmer ved ministerkonferencen er givet inden for rammerne af de gældende bevillinger i finansloven for 2022.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik