Teknovation Logo
robot

 
  • De danske innovationsklynger kan lige nu ansøge om midler til en indsats for styrket dansk deltagelse i Horizon Europe.

26. september 2022, kl. 07:06 

Horizon Europe-tillægsmidler

Uddannelses- & Forskningsstyrelsen annoncerer aktuelt midler til at styrke dansk deltagelse i Horizon Europe gennem viden- og erhvervsklyngerne til og med 2024. Der kan søges frem til 21. november, og tillægspuljen er på ti millioner.


De 13 udpegede danske klynger under klyngeprogrammet ”Innovationskraft: Danske klynger for viden og erhverv 2021-2024” har nu mulighed for at søge op til 1,5 millioner kroner til at understøtte dansk deltagelse i EU’s rammeprogram for forsknings og innovation, Horizon Europe.

I det forrige rammeprogram, Horizon 2020, var den danske virksomhedsdeltagelse lavere end EU-gennemsnittet, og der er derfor et særligt potentiale for at få flere danske virksomheder ind i det nuværende rammeprogram. 

Tillægsopslaget vil understøtte klyngernes potentiale for at fungere som løftestang for øget dansk virksomhedsdeltagelse i EU’s rammeprogram og skabe fundamentet for et styrket internationalt samarbejde mellem virksomheder og innovationsaktører, herunder universiteter og GTS-institutter, fremhæver Uddannelses- & Forskningsstyrelsen.

Styrelsen ønsker også at fremme internationaliseringen af klyngerne og understøtte den nødvendige kapacitetsopbygning i klyngeorganisationerne for, at der kan blive prioriteret klyngeaktiviteter rettet mod Horizon Europe, fastslås det videre.

Ansøgningsfristen er mandag den 21. november, klokken 12.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik