Teknovation Logo
robot

 
  • Amada har tradition for at lancere verdenspremierer på EuroBLECH. I år ventes blandt andet innovative opgraderinger af V-Factory IoT- og Industrie 4.0-løsningerne.

22. september 2022, kl. 16:38 

Amada V-Factory IoT og Industrie 4.0

Omdrejningspunkterne for japanske Amada på næste måneds store plade-samling i Hannover bliver energioptimering samt ikke mindst lanceringer, der gør V-Factory IoT og Industrie 4.0 endnu mere innovativt, meddeler Amada.


I dagene 25. til 28. oktober kan man være blandt de første til at opdage Amadas vision for fremtiden inden for pladebearbejdning på EuroBLECH 2022 i Hannover, meddeler den japanske producents Nordeuropæiske organisation.

Og uden at afsløre for meget, så venter der blandt andet innovative lanceringer inden for producentens V-Factory IoT og Industrie 4.0-løsninger, påpeges det videre.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Med V-Factory IoT-support og Order Manager kan forbinde alle sine processer, mens man har fuld kontrol over sin produktion. Amada vil sammen med brugeren i højere grad strømline driften, øge effektiviteten og forbedre lønsomheden, understreges det.

Firmaets automatiseringsløsninger er ligeledes alle designet til at øge produktiviteten, forbedre fabrikkens arbejdsgang, forkorte gennemløbstider og reducere komponentomkostninger. Kombinationen af de seneste lasere, stanse- og bukketeknologier sammen med den seneste automationsteknologi betyder, at brugerne kan opnå fuld 24/7-produktion, med Amada-løsninger, der tæller lige fra enkeltpalle-ilæggere, komplette lagersystemer, automatiserede bukkesystemer til komplette lager CS-linjer, understreges det.

Endeligt vil den aktuelle energikrise blive et væsentligt omdrejningspunkt på standen, hvor Amada vil demonstrere løsninger med stadig højere energieffektivitet og bæredygtighed, hedder det videre i teaseren forud for årets pladebearbejdningsmesse.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik