16. august 2022, kl. 15:52
IDA Mechanical-arrangement 23. august omhandler den seneste udvikling præsenteret af danske og internationale leverandører på Europas største forsvarsmesse EUROSATORY.
Aktuelt IDA Mechanical-arrangement omhandler nyheder fra danske og internationale leverandører på Europas største forsvarsmesse EUROSATORY, der løb af stablen i juni.
Herudover er der blandt andet aktuel information fra EU's forskningssamarbejde inden for forsvaret, blandt andet det danskledede projekt ROLIAC.
Annonce - artiklen fortsætter under banneret
Dette sker gennem en samtale med innovationskoordinator Nikolaj Zangenberg og konsulent Christopher Gottlieb Klingaa fra Teknologisk Institut,
De var nemlig på plads i Paris på messen, der er en af verdens største messer for forsvarsindustrien.
De to var en del af det danske innovationsområde arrangeret af innovationsklyngen CenSec.
I samtalen diskuteres vekselvirkningen mellem innovation og forsvars- og sikkerhedsområdet, og der vises interviews fra EUROSATORY med de danske virksomheder M.E.D., Skywatch og Sternula, der udstillede for at finde kunder og samarbejdspartnere.
Der bliver også tid til at vende perspektiverne i det nyligt finansierede, dansk koordinerede forsvarsprojekt ROLIAC – Robust and Light AM Components for Military Systems – der de kommende tre år skal udvikle og innovere brugen af metal 3D-print i forsvaret, fremhæver IDA.
Arrangementet er online og seneste tilmelding 22. august.
Se mere her.