Teknovation Logo
robot

 
  • Mazak Optiplex 3015 Neo S-15 er forsynet med det netop lancerede MCT3-skærehoved.

Teknovation nr. 9/2022

Mazak-fiberlaser med MCT3-skærehoved

Yamazaki Mazak tilbyder nu deres fiberlaserskæremaskine med et særligt skærehoved, MCT3, som er installeret på fiberlaserskæremaskinen Optiplex 3015 Neo S-15, understøttet af Mazatrol SmoothLX CNC-styring.


Bearbejdning af emner op til 1.525 gange 3.050 millimeter med 15 kiloWattt-fiberresornator kan fremadrettet ske med Mazaks netop lancerede MCT3-skærehoved.

Skærehovedet tilpasser sig automatisk i forhold til diameter og energikoncentration for at optimere skæringen i forskellige pladetykkelser og -materialer, fremhæver Mazak.

Automation er i det hele taget et nøgleord, når det gælder skærehovedet MCT3, understreges det videre. Auto Nozzle Changing optimerer laserskæringen og fjerner behov for operatørindgreb. Auto Focus og Auto Calibration er andre features tilknyttet det aktuelt lancerede skærehoved. Alt sammen knyttet til ønsket om at øge produktiviteten.

I forhold til hidtidig standardopsætninger, så kan man opnå op til 95 procent hurtigere laserskæring med den seneste teknologi. Forbedringer, der også skyldes stadig mere intelligente skærefunktioner såsom Flash Cutting og Fine Power Ramping.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik