Teknovation Logo
robot

 
  • Der er tilfredshed med 2021-regnskabet fra Migatronic, understreger direktør Kristian Morberg Madsen.

16. juni 2022, kl. 11:56 

Godkendt år for Migatronic

Direktør Kristian Morberg Madsen, Migatronic A/S, ser 2021-regnskabet som et bevis på, at svejsemaskinproducentens strategiskifte virker.


Covid-19-pandemien lagde en dæmper på aktiviteten hos svejsemaskineproducenten Migatronic i det første halvår af 2021. Til gengæld var de fire sidste måneder af året langt over det forventede, og det ser den administrerende direktør Kristian M. Madsen som et bevis på, at den strategi, som Migatronic lancerede i
begyndelsen af 2021, virker:

"Over de kommende år skal vi investere et trecifret millionbeløb, og de første steder, vi satte ind, var i udviklingsafdelingen og i salgsorganisationen. Efter sommerferien kunne vi se, at de initiativer, vi har sat i gang, virker. Kunderne tog rigtigt godt imod vores nye produkter, og opgraderingen af salgsorganisationen
gjorde, at vi kunne løfte vores omsætning til helt nye niveauer," siger Kristian M. Madsen.

Omsætningen landede på de forventede 347 millioner kroner, hvilket er en fremgang på 20 procent i forhold til 2020, og resultatet blev et overskud før skat på 11.5 millioner, hvilket er et pænt stykke over de forventede mellem 0 og 4 millioner, og en væsentlig forbedring i forhold til 2020, som gav et underskud før skat på 3,8
millioner.

I det kommende år fortsætter investeringerne, og de primære områder er produktudvikling, digitalisering, bæredygtighed og Supply Chain:

"Vi ser 2021 som år ét i vores meget ambitiøse bestræbelser på at løfte Migatronic til en væsentlig forbedret indtjening og lønsomhed frem mod 2025," siger Kristian M. Madsen.

Forventningerne til i 2022 er, at omsætningen øges med mellem 10 og 20 procent og et resultat på niveau med 2021.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik