Teknovation Logo
robot

 
  • Smart-Marines ADCS-løsning er udviklet til to-takts skibsmotorer.

Teknovation nr. 8/2022

ADCS løser skibsmotorers skjulte problem

Den tidligere Mærsk-maskinmester Thorbjørn Thade Petersen har med virksomheden Smart-Marine ApS skabt et revolutionerende rensesystem, der forhindrer slam og olierester i at stoppe cylinderkanaler og drænrør til. 


Smart-Marine-direktørThorbjørn Petersen har med Automatic Drain Cleaning System, ADCS, skabt et revolutionerende rensesystem, der forhindrer slam og olierester i at stoppe cylinderkanaler og drænrør til.

ADCS har samtidig en miljømæssig gevinst og reducerer olieforbruget på 2-takts skibsmotorer. Det skåner vitale komponenter, og gør det muligt at tage olieprøver på få minutter.

"Systemet ser ikke ud af meget, men det har en betydelig effekt og giver en stor besparelse på fuel og smøreolie, og så forbedrer de rene rør både sikkerhed og arbejdsmiljøet," siger Thorbjørn Thade Petersen.

ADCS er blevet gennemtestet på MAN-ES 2-takts motorer, hvor systemets snegle roterer konstant og renser rørene indvendig med imponerende resultater til følge.

"Nærmest fra dag ét kunne vi konstatere et reduceret brændstofforbrug, fordi motoren nu kunne præstere med højere effektivitet med højt Pmax. Samtidig gør systemets snegle det meget hurtigere at lave analyseprøver til Scrape Down Analysis, hvilket også giver mere præcise og retvisende målinger af jernniveauet. På den måde forhindrer ADCS simpelthen unødvendige driftsudgifter," forklarer Thorbjørn Thade Petersen.

De hurtige og bedre SDA-prøver gør det muligt at optimere doseringen af smøreolie til cylinderne, hvilket igen sparer olie, og dermed er ADCS med til at reducere skibets CO2-aftryk.

Normalt er maskinfolk med jævne mellemrum nødt til at grave hård slam og olierester ud fra drænrør og kanaler inde under stemplet. Et rigtigt beskidt arbejde. Det undgår de med ADCS, fordi systemet forhindrer skidtet i at samle sig til faste propper.

Systemet er egnet til både eftermontering og nye motorer. Systemet er gennemtestet, pålideligt og kører problemfrit i årevis. Sneglene roterer ekstremt langsomt, og olien forhindrer slid på drænrørene, fremhæver Smart-Marine.

Flere informationer: her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik