Teknovation Logo
robot

 
  • Danske virksomheder har taget førertrøjen i kapløbet om at omstille sig til en mere bæredygtig og energieffektiv produktion, fremhæver TI.

4. februar 2022, kl. 15:34 

Fremtidens materialer til bæredygtig produktion

Siemens Gamesa Renewable Energy præsenterer deres seneste møllevinge og mulighederne for genanvendelse heraf ved MADE-konference 24. februar i Aarhus.


Teknologisk Institut i Aarhus er værter for MADE-konferencen 'Materialer i fremtidens bæredygtige produktion' 24. februar i Aarhus.

Her vil en række fremsynede virksomheder på området præsentere nogle af de udfordringer og muligheder, de aktuelt møder, med vægt på behovet for forbededringer af tilgængelige materialeteknologiske løsninger.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Blandt andre vil global bæredygtighedsspecialist hos Siemens Gamesa Renewable Energy, Jonas Pagh byde ind med et indblik i, hvordan virksomheden arbejder med genanvendelse af vindmøllevinger.

Dertil vil han præsentere firmaets seneste møllevinge og de genanvendelsesmuligheder, den byder ind med.

Herudover fortæller blandt andre Senior Specialist ved Teknologisk Institut, Peter Sommer Larsen, om materialeudfordringer i omlægning til grøn produktion og det nye Innomission-initiativ.

Inden frokost vil CTO hos firmaet Coastgrass, Malthe Timmermann Larsen, fortælle om et MADE Materiale Demonstrationsprojekt om udvikling af emballage med ålegræs som materiale.

Endvidere ser han på, hvad fremtiden for Coastgrass indeholder, og hvad de ser som de største udfordringer for at upcycle bioressourcer til gangbare alternativer til fossilbaseret plast.

Se mere her.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik