Teknovation Logo
robot

 
  • Brd. Klees Jesper Mayland præsenterede traditionen tro de seneste produkter med højt humør på årets industrimesse i Herning.

16. oktober 2021, kl. 10:46 

Stor hi '21-messegejst hos Brd. Klee

teknovationNr. 11 - 2021   Der var mange gæster på Brd. Klees forskellige stande i Herning. Blandt andet var der rift om at høre om tilføjelserne i programmet af elektriske aktuatorer, der nu kommer med planetgear for en slankere profil.


På en velbesøgt industrimesse i Herning kunne ansvarlig for International Business Development hos Brd. Klee Jesper Mayland, og resten af det store hold af erfarne produktspecialister, da også præsentere det seneste sene for branchen.

Et af højdepunkterne, der var rift om at høre mere om i det jyske, var den nylige lancering af elektriske KLEEline-aktuatorer, der kan benyttes til applikationer med hæve-, sænke-, løfte-, tryk- og trækfunktioner, såvel som positioneringsopgaver.

Med In-house-sortimentet af produkter i forskellige kategorier har Brd. Klee, ifølge Jesper Mayland, særlig god mulighed for at reagere på efterspørgslen i markedet.

Et eksempel herpå er den seneste linje af KLEEdrive AC-motorer, der nu kommer med mulighed for en speciel overfaldebehandling, der er velegnet til fødevare- og medicinalindustrien. Det IP55-rangerede produkt byder endvidere på blandt andet rustfri skruer og elektrogalvaniserede ventilatorskjolde.

På gearmotorsiden fremhævedes i Herning blandet andet Bonfigliolis DGM-frekvensomformere, der udvider producentens udbud på området, og betegnes som en komplet løsning bestående af asynkronmotor, gear og frekvensomformer. Produktet kan anvendes med alle den italienske producents motor- og gear-modeller.

Endelig var en spændende nyudvikling i år ikke mindst verdenspremieren på CeramicSpeeds SlipCoat lejeteknologi for industri med behov for et “smøringsfrit” leje, hvor ingen dryp eller sprøjt af smøremiddel er acceptabelt.

Læs hele den spændende artikel  i det aktuelle Teknovation - 11/2011 - online-udgaven er tilgængelig ved at klikke her


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik