Teknovation Logo
robot

 
  • Virksomhederne bag Juelsmindehalvøens Solar A/S forsøger generelt at tænke bæredygtighed og ansvar hele vejen rundt i produktion og virksomhedsdrift i de fire virksomheder. Derfor er det ønsket, at der også tages et ansvar i forhold til den grønne omstilling og sørge for grøn strøm til virksomhederne, fremhæves det.

30. juni 2021, kl. 13:22 

Sammen om grøn energi

Den store danske plastproducent SP Group A/S er gået sammen med virksomhederne Palsgaard A/S, Jual Group A/S og Aarstiderne A/S om at etablere og drive en fælles solcellepark uden tilskud.


Med henblik på etablingen har de fire firmaer etableret selskabet Juelsmindehalvøens Solar A/S, meddeler Plastindustrien.

Anlæg skal placeres ved Glud på Juelsmindehalvøen og vil kunne levere 60 GigaWatt-timer pr. år, hvilket svarer til strømforbruget i mere end 15.000 husstande eller de fire virksomheders samlede strømforbrug i Danmark.

Annonce - artiklen fortsætter under banneret


Det vil desuden blive placeret således, at det syner mindst muligt i lokalområdet, og samtidig med strømproduktion, vil arealerne være græsningsområder for økologiske får fra Barritskov Landbrug.

I tilknytning til de grønne områder omkring solcelleparken vil der blive etableret rekreative områder med gangstier, pladser med borde/bænke og shelters.

Næste skridt i projektet er at få myndighedernes godkendelse af projektet.

De fire virksomheder repræsenterer tilsammen omkring 1.100 arbejdspladser på Juelsmindehalvøen, og projektet vil dermed medføre, at en stor andel af de lokale private arbejdspladser vil blive CO2-neutrale ved hjælp af lokalproduceret grøn strøm.

Investering lander på et trecifret millionbeløb skal være et eksempel på, hvordan det er muligt at løse udfordringerne under klimakrisen og gennemføre den grønne omstilling uden offentlige tilskud, når lokale virksomheder går sammen, konstateres det.


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik