Teknovation Logo
robot

 
  • Første workshop finder sted mandag 21. juni.

24. juni 2021, kl. 15:26 

Vil udvikle grønne Amu-kurser på rekordtid

Med en arbejdsmetode, der især er kendt fra IT-verdenen, er Industriens Uddannelser gået i gang med at udvikle flere AMU-kurser inden for bæredygtighed og grøn omstilling.


Med et hurtigvoksende behov i industrien efter medarbejdere med kompetencer og viden om bæredygtighed og grønne løsninger har Industriens Fællesudvalg, IF.  sat gang i en proces, der på rekordtid skal bringe flere AMU-kurser til verden, fremhæver Industriens Uddannelser.

Særligt udvalgte ansatte fra virksomheder i industrien er således blevet inviteret til at deltage i en workshop, hvor de i fællesskab skal skabe yderligere omkring 50 kursusoplæg.

Kursusoplæggene skal senere reduceres til 20, som så skal testes på 700 virksomheder i industrien. Det hele er tilrettelagt efter en metoden, døbt 'pretotyping'.

Det er en agil måde at skabe AMU-udvikling på, som er tidsbesparende og efterspørgselsdrevet,  giver virksomheder og medarbejdere mulighed for helt ned i detaljen at fortælle, hvad de har brug for. De er med til at designe kurserne, og så bygger vi dem. På den måde bliver deres behov styrende for, hvad der kommer ud i den anden ende, fremhæver uddannelseskonsulent i IF, Mette Hyllested-Winge.

Ordet pretotyping lægger sig op ad begrebet prototyping, hvor der fremstilles en prototype af et produkt. Pre-totyping skal forstås som et endnu tidligere skridt i udviklingen af et nyt produkt, uddyber hun.

Forventningen er, at arbejdet ender ud med tre til fire kurser.

Formålet er alt i alt at forkorte udviklingsprocessen og give virksomhederne mulighed for at bruge kurserne, så snart de er udviklet, for der er brug for dem her og nu, konstaters det. 


  • Del denne artikel på Facebook
  • Del denne artikel på Twitter
  • Del denne artikel på LinkedIn

 

 
 
 
 
 
Teknovation
 
 
Teknovation ApS
Sydvestvej 110, 1
2600 Glostrup
T. 46139000
F. 46139021
M. info@teknovation.dk
CVR Nr. 28680392

 
Copyright © Teknovation ApS
All Rights Reserved.
CMS: Scalar Media

Persondata- og cookiepolitik