25. juni 2021, kl. 14:08
Igus introducerer et Chainflex Profinet-kabel med FastConnect-teknologi, der sikrer at kablet kan strippes nemt og hurtigt, fremhæver producenten.
Mens mange maskinoperatører allerede benytter tilslutningsklare Readychain-energikædesystemer, har brugere i marken behov for kabler fra tromle som de selv tilpasser i længde og kabelnet. Det kan, for eksempel, være tilfældet hvis kabler skal føres gennem en skrueforbindelse ind i et styreskab. Her kan kun kablet føres igennem, og ikke tilslutningen, fremhæver Igus, og peger på den aktuelle FastConnect-teknologi til producentens højfleksible Chainflex Profinet-kabler. Den sikrer at CF898.061.FC-kabler hurtigt kan strippes og monteres med tilslutninger.
Kablet, en tilslutning og et stripningsværktøj er alt hvad der behøves. Hertil har Igus udviklet den indre kappe, skærmen og den ydre kappe så brugeren kun skal indstille værktøjet en gang, fjerne kablet, indsætte tilslutningen og lukke den. Hele processen reducerer tidsforbruget med 46 procent sammenlignet med konventionel stripning af et klassisk kabel med en tang og en kniv.
"Med det nye Profinet kabel, kan vi tilbyde brugeren en højfleksibel kabelløsning der er hurtig at montere og samtidig har en lang levetid i bevægelige applikationer," forklarer Andreas Muckes, der er leder af produktstyring for Chainflex-kabler hos Igus i Køln.
"Virkelige tests i virkelige applikationer er vigtige for os, for det er kun sådan vi med sikkerhed kan prøve og garantere vores Chainflex-kablers levetider på op til 36 måneder," siger Andreas Muckes videre.
I de stadig igangværende tests, har Profinet-kablet allerede passeret de 7,8 millioner slag med succes, anfører han.