19. maj 2021, kl. 13:42
Ved Made's generalforsamling den 19. maj 2021 blev det vedtaget, at Lars Aagaard fra Grundfos udtræder som næstformand for MADE’s bestyrelse, og Niels Møller Jensen, ligeledes Grundfos i stedet fører stafetten videre. Rokaden understreger Grundfos’ stærke involvering i Made, fremhæves det.
Niels Møller Jensen er til daglig ansvarlig for Grundfos' operations i Europa, Mellemøsten og Afrika. og han indgår som næstformand som nyt medlem i MADE’s bestyrelse.
Det blev vedtaget ved MADE’s årlige generalforsamling onsdag, der igen i år blev afholdt virtuelt.
Med Non Executive Vice President i Grundfos, Lars Aagaards afgang takker en af Made's grundlægere af:
”Det er med hovedet og ikke hjertet, at jeg har truffet beslutningen om at udtræde som næstformand i MADE. Min rolle hos Grundfos er skiftet, så mit fokus nu i højere grad er på bestyrelsesarbejdet og længere væk fra den daglige drift. Derfor er det oplagt, at jeg giver stafetten videre til Niels Møller Jensen, der fremover vil sikre, at MADE er forankret i Grundfos’ produktion, hvor vores forskning og innovation skal virkeliggøres,” udtaler han.
I sin bestyrelsestid har Lars Aagaard været med til at sætte retningen for MADE, så industriens behov bliver hørt, og gennem rådgivning har han navigeret organisatione hen til det, den er i dag i form af statusen som national Klynge for Avanceret Produktion med flere forsknings- og innovationsplatforme og med en medlemsskare der er vokset fra 40 til over 240, fremhæves det.
Den nye næstformand, Niels Møller Jensen, er Vice President, Industry & EMEA Operations i Grundfos
Han er uddannet ingeniør og med over 20 års erfaring på alle niveauer i Grundfos har han
indgående kendskab til de udfordringer og muligheder som Produktionsdanmark står over for, fremhæves det.
Karrieren begyndte som udviklingschef i ABB Motors, og siden 1999 har han været i
Grundfos, hvor han har været direktør for den danske del af virksomheden siden
2007. Dertil har han i en årrække ledet Grundfos’ Ungarske afdeling.
Ved siden af arbejdet har Niels Møller Jensen taget en Executive MBA.
MADE’s bestyrelse består nu af Morten Buhl Sørensen, Senior Vice President Supply Chain (formand), Danfoss Drives, Niels Møller Jensen, Vice President, Industry & EMEA Operations i Grundfos (næstformand), Bjarne Lykke Sørensen, CEO, Siemens Denmark, Casper Hansen, CEO, Technicon, Camilla Khokhar, Vicedirektør, Dansk Industri, Henrik Bindslev, Dekan, SDU, Rasmus Larsen, Prorektor, DTU, Søren Hvidkjær, Forskningsdekan, CBS, og Anne-Lise Høg Lejre, Direktør, Produktion og Innovation, Teknologisk Institut.